Hård vinter kostede omsætning
Salgsniveauet er faldet hos en stor del af virksomhederne i træ- og møbelindustrien som følge af det hårde vintervejr. Det viser en undersøgelse blandt Wood Supplys brugere.
Størstedelen af disse – nærmere betegnet 64 % – erklærede, at deres omsætning er faldet som følge af vintervejret.
30 % vurderede, at aktiviteten har været nogenlunde som den plejer, mens en beskeden skare – 6 % – har haft stigende omsætning som direkte konsekvens af det massive snefald.
Det skal understreges, at undersøgelsen ikke bygger på et repræsentativt grundlag.
Deltag i denne uges afstemning
Denne gang stiller vi spørgsmålet; ”Hvordan har jeres omsætning udviklet sig i 1. kvartal 2010?”
Giv dit besyv med i afstemningsboksen til højre for denne artikel.