23948sdkhjf

Møbeldesigner med store forventninger

Ovenpå succesen med ”Sting Ray”-stolen håber designer Thomas Pedersen på, at han med sin nye stol ”Concord” har skabt en ny klassiker.
Thomas Pedersen har brugt de seneste to år på at udvikle efterfølgeren til gyngestolen ”Sting Ray” som har nydt stor succes, siden den blev lanceret på møbelmessen i Köln i 2004.

- Det var et fantastisk forløb med Sting Ray, og der var en masse hype omkring stolen. Det har medført, at jeg har haft store forventninger til mig selv med den næste stol, siger designeren til avisen Metroxpress.

Navnet på den nye stol er ”Concord”, og ligesom flyvemaskinen har den vinger og krop i ét. Thomas betegner selv sin kreation som en ”åben og dialogsøgende stol med en attitude”. Om den vil nyde samme popularitet som forgængeren, er indtil videre et åbent spørgsmål, men designeren er fortrøstningsfuld:

- Når du arbejder så længe med en stol, er der større sandsynlighed for, at det kan blive et møbel med lang holdbarhed. Det kan gå hen og blive en klassiker, men det vil tiden vise, slutter han.

Om designeren
Thomas Pedersen er uddannet ved Arkitektskolen Aarhus og grundlagde i 2004 tegnestuen Spark sammen med Karsten Mikkelsen og Torben Bay.

Spark er en arkitekttegnestue, der arbejder med rummet; herunder møbeldesign og belysning.

Illustration: Tegnestuen Spark
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069