Meget mere end CAD-CAM-teori, version 2
Ugens Profil: Hos Østjysk CAD-CAM går man langt for at supportere, råde og hjælpe sine kunder på alle mulige måder. Men hvad siger kunderne?
En nybegynder slår sine CNC-folder
- Vi anede ikke et klap om noget som helst, da vi tog på kursus. Men det vi lærte på grundforløbet, det kører vi på endnu. Så Lisbeth forstår virkelig at få budskabet ud over rampen, og at få os dødelige til at forstå sig på computerprogrammer, siger Anton Balle fra Anton Balle A/S, håndværker til fingerspidserne og meget lidt computerspecialist om sit første og eneste kursus hos ØJCC.
- Karl Erik er virkelig overbevist om, at kunderne skal kunne klare sig selv, når først programmet er købt og undervisningen slut. Jeg kan – næsten – det hele i dag – om ikke andet, så med Lisbeth på sidelinjen, siger John Larsen, HC Vinduer, om næsten at kunne det hele selv.
En maskine – mange funktioner
En vinduesspecialist med drømme og næsten uladesiggørlige krav til en CNC-maskine.
- Vi står med en maskine, hvor der arbejdes både 4 og 5-akset uafhængigt af hinanden. Det er en helt unik maskine og AlphaCAM udnytter maskinens potentiale til fulde. Det giver friheden til at lave, hvad man vil, og det så Karl Erik allerede ved projektets start.
- Karl Erik var inde over projektet fra start til slut, og han var fyr og flamme fra start til slut. Også selvom mangen en maskinspecialist ikke mente, at alle mine krav kunne opfyldes.
To fluer med et smæk
En kursist, der slår to fluer med et smæk, på et endagsbesøg hos ØJCC.
- Hvis jeg har et problem jeg ikke kan løse, så køber jeg en dag i Allingåbro hos Karl Erik og Lisbeth. Her får jeg arbejdet specifikt med mit problem og løst det, samtidig med, at jeg bliver klogere på min maskine og AlphaCAM.
Forfra og om igen - igen og igen og igen
En lettere øvet AlphaCAM-bruger kan også få brug for hjælp.
- Lisbeth giver ikke op før problemet er løst, uanset hvor dum ham i den anden ende er.
- Virksomhederne er ofte hårdt spændt for op til deadline og hvis, der så er en maskine, der ikke kører, som den skal, så er man prisgivet. Heldigvis sidder Lisbeth i den anden ende af røret og tager det hele om og om igen, indtil det hele falder på plads.
Ingen AlphaCAM – intet HC Vinduer
En taknemmelig virksomhedsejer, der har friheden til at lave det, han har lyst til – og det, der er behov for.
- Hvordan havde verdens set ud, hvis Karl Erik ikke havde været inde over, da vi skulle købe ny maskine? Ja, vi havde været væk fra markedet, men med Karl Eriks hjælp og AlphaCAM kan vi i dag lave andet end vinduer. Og det er jo nødvendigt, som verden ser ud nu.
Læs også Østjysk CAD-CAMs første Ugens profil her på Wood Supply: Meget mere end CAD-CAM-teori