23948sdkhjf

Södra forbedrer bundlinjen markant

Årets 1. kvartal gav et overskud på 382 mio. SEK mod et underskud på 59 mio. SEK i samme periode i fjor.
Koncernchef Leif Brodén fremhæver især øgede leverancer og et højere prisniveau som årsager til fremgangen.

- Det er en normalisering. Ikke til en superkonjunktur, men vi er gået fra lav- til højkonjunktur, siger han.

Samlet ligger omsætningen for januar-marts på 4,575 mia. SEK – en forbedring på 802 mio. i forhold til 2009.

Både inden for savede trævarer (Södra Timber) og inden for interiørprodukter (Södra Interiör) kan koncernen melde om stor fremgang med en vækst i nettoomsætningen på henholdsvis 40 og 46 %.

I Timber-divisionen er det især øget efterspørgsel fra Sverige, Nordafrika og Mellemøsten, der har bidraget positivt til udviklingen. Inden for interiør melder Södra om pæne salgstal i Norge og Sverige, mens det til gengæld fortsat halter i Danmark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094