23948sdkhjf

Engell Møbler går konkurs

Den østjyske møbelproducent er taget under konkursbehandling hos Skifteretten i Horsens.
For godt 1½ år siden overtog direktør Henrik Lerche ejerskabet af Engell Møbler, da han købte virksomheden fri af svenske Furinova.

Handlen faldt på plads efter et svært 2008, hvor et omsætningsfald på godt 40 % forsynede Engell med et underskud på 18,4 mio. kroner efter skat.

En udsigt til yderligere nedgang i omsætningen i 2009 fik Henrik Lerche til at varsle en større omstrukturering af blandt andet produktionen samt lancering af nye designlinjer.

Det har dog ikke været tilstrækkeligt til at vende den negative udvikling, og ifølge Statstidende har Skifteretten i Horsens indledt konkursbehandlingen af Engell Møbler A/S den 13. april.

Kurator på sagen er advokatfirmaet Hansen, Ladegaard, Rasmussen & Partnere i Horsens.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078