23948sdkhjf

Bella Center satser på møbler og interiør

Med lanceringen af "BC Design Center” – et permanent udstillingsområde for møbel- & interiørbranchen – forsøger Bella Center nu at give godt design opmærksomhed året rundt.
Det nye designcenter kommer blandt andet til at bestå af showrooms, materialebibliotek, videnscenter, udstillinger og kreativ lounge.

- BC Design Center udgør en relevant udstillingsplatform for hele designbranchen. Vi vil være Nordens foretrukne udstillingsscene med pulserende designoplevelser og events, som skaber merværdi for vores besøgende, kunder og samarbejdspartnere, siger udstillingschef Lone Ann Disch.

Idéen er, at oplevelserne i BC Design Center skal finde sted året rundt. Eksempelvis er det planen at afholde særarrangementer, seminarer og workshops; alle fokus på design, videndeling og networking.

Nordens største materialebibliotek
Et af de nye tiltag er et materialebibliotek, som blandt andet kan benyttes af designvirksomheder, arkitekter, designere og indkøbere.

Biblioteket bliver et videncenter og inspirationsvindue til udvikling og nyskabelser af materialer og deres brug inden for arkitektur og design.

Samtidig vil der være adgang til en massiv database indeholdende dokumentation og information omkring alle materialer. De hundredvis af materialer, som biblioteket kommer til at rumme, vil løbende blive udskiftet.

BC Design Center ser dagens lys, når Bella Center i august afholder CODE10 – Copenhagen Design.

Læs mere på www.bcdesigncenter.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094