Ikea-selskab køber op
Swedspan, der er en del af Ikea-ejede Swedwood, har overtaget en fransk spånpladeproducent med en årlig kapacitet på 470.000 m³.
Fabrikken i Frankrig har 145 ansatte og blev bygget om i 2001 til en produktionskapacitet på 470.000 m³.
Ifølge Woodnet har Swedspan ingen umiddelbare planer om at skære i medarbejderstaben. Planen er i stedet at investere langsigtet; blandt andet for at mindske miljøpåvirkninger og for at tilpasse produktionen til fremstilling af letvægts- og lav-emitterende spånplader.
Swedspan har i forvejen godt 650 ansatte og er datterselskab til Ikeas Swedwood Group.