23948sdkhjf

Fokus på ulovlige træplader

Som led i en øget kontrol af byggevarer har Erhvervs- og Byggestyrelsen udvalgt træplader som sit første indsatsområde.
Det sker, ifølge TUN, fordi ulovlige træplader kan afgive giftige formaldehyddampe, der er kræftfremkaldende.

Kontrolindsatsen gennemføres i juni hos grossister, byggemarkeder og trælaster samt i landets havne.

Under kontrolbesøgene vil der blandt andet blive fokuseret på, om CE-mærkningen er korrekt, at den indeholder de nødvendige oplysninger, og at der er dokumentation for mærkningen.

Såfremt reglerne ikke overholdes, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen udstede et påbud, og hvis forholdene ikke bringes i orden kan det føre til en politianmeldelse.

Baggrunden for den øgede kontrol
Målet med indsatsen er at sikre, at byggevarer i Danmark er sikre og handles i fair konkurrence.

I fremtiden vil Erhvervs- og Byggestyrelsen udvælge tre årlige indsatsområder. Kontrollen medfører i praksis, at der for hvert indsatsområde vil blive foretaget stikprøver rundt om i landet samt laboratorietests.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096