23948sdkhjf

Kurven er knækket

Med indførelsen af præmier på 50.000 kroner pr. nyansat lærling er det lykkedes at øge antallet af indgåede uddannelsesaftaler.
Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er i januar-marts 2010 steget med 1 % sammenlignet med samme periode sidste år.

Stigningen er lille, men markant positiv i forhold til tallene i 2009:

- Den store præmie og bonus på 50.000 kroner for hver ny uddannelsesaftale, som Håndværksrådet har kæmpet for, har nu lige præcis den effekt, vi håbede på, siger Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk medarbejder i Håndværksrådet.

Flere nye restaftaler
Den positive udvikling findes især i restaftaler efter skolepraktik og i korte uddannelsesaftaler. Antallet af indgåede restaftaler efter skolepraktik er steget med hele 136 %, mens antallet af korte uddannelsesaftaler er steget med 75 %:

- Vi ved, at der bliver mangel på faglært arbejdskraft om få år. Derfor er det meget positivt, at færre unge nu tabes på gulvet, fordi de ikke kan få foden indenfor på uddannelsen eller kan færdiggøre deres uddannelse, siger Heike Hoffmann, der opfordrer politikerne til at forlænge ordningen, som udløber ved udgangen af 2010:

- Behovet for bonussen vil være der i flere år frem. Antallet af praktikpladssøgende unge er stadig alt for højt. Den hjælpende hånd i form af bl.a. præmie- og bonusordningen bør forlænges, så vi kan beholde de mange unge på erhvervsuddannelserne, siger Heike Hoffmann.

I de tre første måneder af 2010 er der i alt indgået 6.646 uddannelsesaftaler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078