23948sdkhjf

Markant færre arbejdsulykker i træ- og møbelindustrien

På ti år er det lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker fra omkring 1.600 til 550.
For 15 år siden var støj, støv, roderi og ugennemtænkte arbejdsgange en del af hverdagen i træ- og møbelindustrien, men siden er der skabt store forandringer.

Så store at antallet af arbejdsulykker siden 1999 er faldet med næsten to tredjedele. Det oplyser TIB på sin hjemmeside:

- Jeg kan ikke pege på en enkelt ting, der har gjort udslaget. Men det har betydet meget, at alle nu tager arbejdsmiljøet i branchen alvorligt, siger faglig medarbejder Kjeld Sørensen til hjemmesiden.

Faldet i antallet af ulykker hænger naturligvis også sammen med, at branchen er blevet mindre som følge af lukninger og outsourcing. Men ifølge Kjeld Sørensen er det især en målrettet, fælles indsats fra TIB og virksomhederne, der har gjort udslaget:

- Der er i de forløbne 10 år sket en stor udskiftning af maskiner og udstyr. Og mange af virksomhederne har i den forbindelse skelet meget til maskinsikkerheden. En udvikling, som TIB også har skubbet på, siger Kjeld Sørensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094