23948sdkhjf

Vinduer og døre mister knap 20 % af salget

I årets første to måneder er den samlede omsætning i dør- og vinduesbranchen faldet med 19,5 %. Februar blev dog en smule bedre end januar.
Udviklingen fremgår af den seneste konjunkturmåling hos DI Byggematerialer, som er foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik.

Branchen har i alt omsat for 229 mio. kroner i januar og februar. I februar alene lyder omsætningen på 117 mio. kroner, hvilket er et fald 17 % sammenlignet med sidste år.

Sat i forhold til produktionen af byggematerialer generelt er nedgangen i salget af vinduer og døre gennemsnitlig. Således faldt omsætningen i hele sektoren med 19,6 % i januar-februar. Værst ser det ud for området ”beton, cement & gips”, der er gået tilbage med 50,3 %. Herefter følger ”mursten, tegl & keramiske produkter” med 44,6 %.

I den anden ende af skalaen ligger producenter af radiatorer, pumper & haner samt producenter af træprodukter. Her er tilbagegangen henholdsvis 1,4 % og 8,6 %.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078