23948sdkhjf

Miljøorganisation skuffet over møbelbutikker

Flere store butikskæder sælger fortsat havemøbler i tropisk træ udenom FSC-ordningen. Foruroligende, mener man hos Nephentes.
En ny undersøgelse fra miljøorganisationen Nepenthes viser, at flere store butikskæder ikke har et eneste FSC-certificeret møbel blandt deres sortiment af havemøbler.

Det vækker undren hos Nepenthes, hvor formand Kristian Jørgensen havde forventet, at klimatopmødet i København ville få en positiv effekt på udviklingen:

- Oven på klimatopmødet havde vi forventet, at årets undersøgelse ville vise en overbevisende fremgang i udvalget af certificerede møbler i butikkerne. FSC-ordningen er i fremgang verden over, men desværre må vi konstatere, at de danske møbelforretninger sakker alvorligt bagud, når det gælder om at vælge bæredygtigt træ, siger Kristian Jørgensen.

Det er 8. gang, at miljøorganisationen foretager sin undersøgelse, der inddeler butikkerne i tre kategorier – en grøn med butikker, der udelukkende sælger FSC, en gul med butikker, der har et bredt udvalg af FSC og endelig en sort med butikker, der har ingen eller næsten ingen FSC-produkter.

Sidste år var Coop eneste forhandler på den grønne liste, men virksomheden er nu rykket ned på den gule liste. Samtidig er ingen rykket den anden vej.

Læs mere på www.tropetrae.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078