23948sdkhjf

Nu er det tid til Den Danske Designpris

Deadline nærmer sig for 2010/11-udgaven af Dansk Design Centers designkonkurrence, der tidligere har haft Fredericia Furniture og Gubi blandt vinderne.
Den 11. juni er deadline for tilmelding til Den Danske Designpris 2010-11, hvor virksomheder har mulighed for at sikre sig en klar blåstempling af deres produkter.

Kravet er, at produktet/løsningen har danske rødder, og at det ikke har været på markedet i over 4 år, men ellers er der stort set frit slag for virksomhederne.

Historien om Den Danske Designpris rækker mere end 40 år tilbage i tiden. Den nuværende konkurrence så dagens lys i 2000, da ID Prisen fra 1965 og IG Prisen fra 1980 blev lagt sammen.

Med årene er en lang række af virksomheder blevet hædret for innovativt design; også i møbelbranchen, hvor bl.a. Gubi i 2004 og Fredericia Furniture i 2008 modtog prisen for henholdsvis ”Gubi-stolen” og ”Stingray”:

- Det skaber sikkerhed for kunderne, at produktet på den måde er blåstemplet af uvildige professionelle med indsigt. Salget har været over al forventning, og det har Den Danske Designpris helt sikkert været en medvirkende faktor til, siger Jacob Gubi, direktør i Gubi A/S.

Juryen for Den Danske Designpris består i 2010/11 af:
Peter Bysted (formand), Cecilie Manz, Christian Stadil, Lars Sandahl Sørensen, Søren Rose Kjær og Thomas Harrit.

Vinderne offentliggøres ved en prisoverrækkelse i oktober 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062