23948sdkhjf

Ikea et skridt nærmere butik i København

Ikeas planer om et varehus på Kalvebod Brygge i København er nu rykket et skridt nærmere.

Københavns Kommunes miljø-og teknikudvalg har nemlig vedtaget et udkast til en ny lokalplan.

- Vi er glade for, at Teknik- og Miljøudvalget har accepteret lokalplansudkastet og håber naturligvis på, at planen bliver endeligt godkendt på mødet i Borgerrepræsentationen den 22. juni, skriver Ikea i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig tidligere bygget et varehus i hjertet af en storby, og derfor går vi til opgaven med ydmyghed og respekt for Københavns grønne profil og med et ønske om at bidrage til København som en bæredygtig hovedstad, står der videre.

- Vores ambition er at bygge noget, der er mere end bare et varehus. Vi drømmer om at gøre Ikea København til en levende og aktiv del af byens liv, hvor der også er plads til gæster, der ikke nødvendigvis skal købe nyt til hjemmet. Varehusets tag bliver et spændende, grønt åndehul i 20 meters højde med en flot udsigt udover byen og havnebassinet, hvor man kan hygge sig og være sammen. Vi glæder os rigtigt meget til at komme til København, skriver Ikea.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104