23948sdkhjf

IKEA investerer 10 mia. kr. i Portugal

Møbelgiganten vil skabe 10.000 jobs og investere 10 milliarder svenske kroner i kriseramte Portugal.
Det var med kraftige regnskyer i baggrunden, at Ikea tirsdag åbnede sit tredje og største varehus i Portugal.

Men trods den bidende vind var stemningen i top blandt de politikere, der var gæster ved indvielsen af den nye butik, som ligger lige uden for Lissabon, i den slidte forstad Loures.

Ikea lover at skabe 10.000 arbejdspladser over de næste par år og investerer over 10 milliarder svenske kroner i landet.

- Det her er godt for alle, sagde borgmester Carlos Texeira til di.se lige før åbningstalen.

Varehuset skaber omkring 500 nye arbejdspladser i området. Den glade borgmester håber også at hundredvis af arbejdspladser indirekte vil vokse ud af virksomheden.

Officielle tal viser, at arbejdsløsheden i Portugal udgjorde 10,6 procent i første kvartal. Det er en stigning i ledigheden på 19,4 procent, sammenlignet med den tilsvarende periode i 2009.

Nyt hovedkvarter
Det er seks år siden den første Ikeabutik åbnede i Portugal. Tirsdag åbnede den tredje, som også vil tjene som hovedkvarter for virksomhedens aktiviteter i landet.

Indtil 2015 håber Ikea på at åbne yderligere fire butikker i Portugal, og lover at rekruttere over 6.000 ansatte, ud over de 1.500 medarbejdere, den har i dag.

Investeringerne vil forventeligt skabe 4000 indirekte arbejdspladser. Det skriver di.se.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101