23948sdkhjf

Forbud mod illegalt træ er på trapperne

Miljøminister Karen Ellemann forventer, at EU indfører et forbud mod ulovligt træ i næste uge.
Karen Ellemann forventer, at EU indenfor de næste par uger vil forbyde al handel med ulovligt træ.

Hun er godt nok den fjerde danske miljøminister i træk, der siger, at et fælles EU-forbud er på vej.

- Jeg bliver den sidste miljøminister, der siger, at EU-aftalen er lige om hjørnet. Faktisk forventer jeg, at vi den kommende uge har en aftale på plads, siger Karen Ellemann til Jyllands-Posten.

Forbuddet skal afløse det påpasselighedsprincip, der blev vedtaget i 2008, og som bygger på FLEGT-planen fra 2003.

Imod al illegalt træ
Brancheforeningen Træets Arbejdsgivere, synes det er for tidligt at spå om konsekvenser af forbuddet.

- Vi frygter, at forbuddet vil kriminalisere træindustrien. At forbrugerne bliver bange for at købe træ, selv om træ fra Europa er gennemkontrolleret og slet ikke har samme problemer som det, der importeres fra udsatte lande som f.eks. Afrika, siger Mikkel Mørch, konsulent i Træets Arbejdsgivere til Jyllands-Posten.

Han slår fast, at brancheforeningen er imod al illegalt træ.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078