Får vi køkkenmarkedet i fred for stormagterne?
Af David Wedege
David Wedege er journalist og nyhedsredaktør for Wood Supply.
"After all, this was boom town where any fool could make cash from chaos and plenty did."
Lød en berømt replik i den britiske film "Trainspotting". Eller friskt oversat til dansk: Man skal være en torsk, hvis man ikke kan mase sig ind på et boomende marked og tjene penge.
Vi er en stolt køkkenbyggernation. Og det danske marked for køkkener er også ret nationalt.
Bag Vordingborg-navnet ligger ganske vist en tysk produktion efter udflytningen i 2007.
Ikea er en betydelig aktør - og den er svensk.
Danske køkkenaktiviteter som HTH og Kvik er også reelt på svenske hænder, men det er fortsat danske mærker på et dansk marked, og en betydelig del af produktionen er dansk.
Det er meget svært at høre en køkkenproducent beklage sig, og den danske vækstmåling på branchens samlede omsætning blev 6 procent.
Det tal bliver formentlig også set og dvælet ved uden for Danmark. Det her er boom town lige nu. De fede køkkener, man havde ret til før finanskrisen er ved at blive gamle. Og nye boliger skyder op.
Et tysk mærke som Rotpunkt er set komme snigende med butiksåbninger i byer, som andre ville kalde for mindre vigtige. Men det kan være for at narre fjenden. De store byer er plottet ind på Rotpunkts kort.
Og hvorfor skulle Rotpunkt være den sidste udfordrer?
Styrken og svagheden for et udpræget nationalt køkkenmarked som det danske er standardiseringen og ensartetheden. På den ene side har man skabt en strømlinet, effektiv og lønsom produktion. På den anden side åbner den for aktører, som kan det samme.
Og det kan internationale aktører i samme størrelsesorden eller større. De vil formentlig kigge på prisen og det publikum, der ikke kan få det billigt nok.
En udenlandsk indtrængning vil formentlig udfordre de sidste omkostningsled, der kan udfordres. Sælgerens omkostningsled. Dyr beliggenhed.
Med HTH Go-konceptet, der tilbyder nogle af markedets allerbilligste løsninger, virker Nobia allerede til at have forberedt sig på en situation, hvor en international krig kan bryde ud på rene smadretilbud. Hvor de sidste omkostninger, der skæres, er skåret, og hvor distributionen er forenklet. Og det meste overladt til taknemlige kunder.
Sådan en krig er kommet til næsten alle andre markeder end det danske køkkenmarked.
Så får branchen - som vi kender den i Danmark - lov til at putte sig?
