23948sdkhjf

Tømmerhandler fusionerer

10-4-byggemarkederne i Videbæk og Kibæk – to af i alt otte afdelinger i den jyske kæde af tømmerhandler – skal lægges sammen. Afdelingen i Kibæk lukker ved udgangen af juni.
Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern følger tre af de 11 medarbejdere fra Kibæk med til Videbæk, mens yderligere to bliver beskæftiget i en ny outlet-butik i Kibæk, der åbner i august.

Tømmerhandler Jens Kjeldsen oplyser til avisen, at arbejdet med at ændre 10-4 i Videbæk kommer til at strække sig over resten af året:

- Rent fysisk bygger vi omkring 20 m² til kantinen, og vi er i gang med at fjerne byggeudstillingen, som flyttes, så der bliver flere arbejdspladser på kontoret. Derved bliver vi bedre rustet til fremtiden med en stor afdeling af 10-4 mod øst, siger han og tilføjer, at fusionen også vil medføre en øgning af lagerkapaciteten i Videbæk.

Udover aktiviteterne i Kibæk og Videbæk har 10-4 afdelinger i Ringkøbing, Hørning, Viborg, Spjald, Varde og Ulfborg.
Læs mere om: 10-4
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08