23948sdkhjf

CODE10: FSC Danmark vil fortælle træets gode historie

FSC Danmark deltog også på designmessen i fjor og sætter i år fokus på, hvorfor det er relevant at sammentænke dansk design og bæredygtigt træ.
FSC Danmark deltager for andet år i træk på den danske design-messe, CODE, der løber af stablen i Bella Center i dagene 26. - 29. august.

Igen i år opfordres danske virksomheder og designere til at slå et smut forbi FSC’s stand i B3-170 for at høre, hvorfor det er relevant at sammentænke dansk design og bæredygtigt træ.

Temaet for dette års FSC-stand er træet og dets historie:

- Alt træ har en historie, hvad enten det drejer sig om skandinaviske eller tropiske skove. Desværre har mange træer stadig en historie, hvor eksempelvis skovafbrænding, undertrykkelse af indfødte folk eller forurening udgør indholdet, siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark.

Bæredygtigt træ giver design en ekstra dimension
FSC Danmark vil sætte fokus på, hvordan virksomhederne kan være med til at ændre et træs historie gennem certificering, så den ikke ender ulykkeligt. Samtidig vil FSC Danmark fortælle om, hvordan design og bæredygtighed sagtens kan forenes:

- Vi vil gerne fortsætte dialogen med folk fra designbranchen og gøre opmærksom på, at designere i dagens Danmark kan føje en ekstra dimension til deres kreationer ved at benytte bæredygtigt træ, siger Loa Dalgaard Worm.

At træ kan have en god historie med FSC kan du læse mere om på www.fsc.dk/historier . Her findes en række historier fra det virkelige liv, hvor FSC har hjulpet skov og mennesker til en bedre tilværelse.

Følg CODE10 på Wood Supply
Her på Wood Supply sætter vi fokus på CODE frem til messens start den 26. august.

Som optakt vil vi blandt andet se nærmere på, hvad de udstillende virksomheder har med i bagagen til Bella Center, så hvis din virksomhed skal udstille på CODE, hører vi gerne fra jer på redaktionen@wood-supply.dk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081