CODE10: Mono cph. og Dietiker præsenterer verdensnyhed
Et nyt bordsystem, designet af danskerne Asger Soelberg og Kasper Jerichau, ser dagens lys på designmessen i Bella Center.
Ikke desto mindre er lige netop det valg, som schweiziske Dietiker har truffet, når de for første gang skal vise et helt nyt bordsystem.
Bordet er designet af de to danske designere Asger Soelberg og Kasper Jerichau, som blev introduceret for Dietiker af deres skandinaviske distributør mono cph, som også var med på den første udgave af CODE i 2009 sammen med den kendte Schweiziske møbelproducent.
- Vi følte, at der var et hul i Dietikers sortiment, når det kom til bordene og derfor introducerede vi Asger og Kasper til Dietiker, efter at have set deres første skitser til systemet, fortæller Martin Colberg fra mono cph.
- Kemien var til stede med det samme, og vi var med i den første del af processen, som en slags speaking partner for både designere og producent og vi er meget stolte af at kunne præsentere et så komplet program, som vi kommer til på CODE10, fortsætter han.
Den nye bordserie, som har arbejdstitlen KT 1, vil kunne anvendes i både kantiner, loungeområder, til undervisning og i konferencelokaler. Det vil fra starten blive introduceret med ’flip top’-funktion.
Foruden KT1 vil mono cph. også introducere produkter fra den hollandske virksomhed Prooff.
Følg CODE10 på Wood Supply
Her på Wood Supply sætter vi fokus på CODE frem til messens start den 26. august.
Som optakt vil vi blandt andet se nærmere på, hvad de udstillende virksomheder har med i bagagen til Bella Center, så hvis din virksomhed skal udstille på CODE, hører vi gerne fra jer på redaktionen@wood-supply.dk