23948sdkhjf

Kritik: Renoveringspuljen har været dyr i administration

Nu kritiseres renoveringspuljen igen. Det sker efter, at det har vist sig, at 45 mio. kr. af puljen er blevet brugt på administration.
Et svar fra justitsminister Brian Mikkelsen til Folketingets Boligudvalg afslører, at renoveringspuljen har kostet dyrt. Det skriver fagbladet 3F.

45 årsværk alene i det offentlige
Myndighederne har brugt rigtig mange penge på at administrere renoveringspuljen. Alene Erhvervs- og Byggestyrelsen har brugt 40 mio. kroner, hvilket svarer til, at 45 medarbejdere i et år ikke laver andet end at varetage administration af puljen.

Derudover forventer myndighederne at skulle bruge yderligere 5 mio. kroner på administration, oplyser 3F.

Drop 'først-til-mølle'princippet
Årsagen til det høje administrationsbeløb skal findes i den måde hele ansøgningsproceduren i forbindelse med puljen er skruet sammen på:

- En anden gang bør man droppe først-til-mølle princippet, hvor alle ansøgninger skal behandles på samme tid, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri til 3F.

Sekretariatsleder i BAT-Kartellet, Gunde Odgaard, bakker op om Torben Liborius’ synspunkt:

- Pakken skabte et unødigt stort behov for at kalde ekstra folk ind til til at behandle ansøgningerne. Det havde været meget bedre at fordele den ud over længere tid, siger Gunde Odgaard, der overfor 3F understreger, at kritikken er rettet mod de politikere, der har vedtaget puljen.

Evig Sorteper
Renoveringspuljen har i sin levetid været meget udskældt.

Tidligere på året var det puljens forældelsesfrister, der stod for skud, mens fordelingen af pengene fra puljen også har været i skudlinjen. Samtidig formåede puljen ikke at skabe de jobs, der var stillet i udsigt, og flere mener, at puljen blot har medført fremrykning af en masse projekter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078