23948sdkhjf

2009 blev hårdt år for Gybo Rustfrit

Finanskrisen og lukningen af udenlandske aktiviteter resulterede i stort underskud hos underleverandøren til bl.a. køkken- og møbelindustrien.
Gybo Rustfrit Stål Design blev ramt hårdt af finanskrisen i 2009, hvor aktivitetsniveauet faldt markant i forhold til året før:

- Det reducerede aktivitetsniveau har medført, at selskabet ikke har været i stand til at tjene penge i 2009, skriver Gybo i sit årsregnskab.

Samlet set har Gybo realiseret en negativ bruttofortjeneste på 0,41 mio. kroner, hvilket ligger milevidt fra 2008-resultatet på 10,7 mio. kroner.

Resultat før skat er endt med et markant underskud på 9,9 mio. kroner mod et underskud på 2,8 mio. kroner i 2008.

Forventer overskud i 2010
Ledelsen betegner naturligt nok resultatet som utilfredsstillende. Den kraftige tilbagegang skyldes blandt andet et tab på 6 mio. kroner som følge af nedlukning af selskabets udenlandske aktiviteter.

Underskuddet efterlader Gybo med en samlet egenkapital på -3,0 mio. kroner, men gennem en aftale med moderselskabet JBN ApS er den fortsatte drift sikret.

Derudover vil ledelsen sikre øget likviditet gennem optimering af lagerstørrelse og produktsortiment. På den baggrund forventes positiv indtjening i 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066