23948sdkhjf

Tusindvis af nye jobs venter i Sverige

Der gemmer sig muligheder for at skabe 10.000 nye job i svensk træindustri. Udfordringen bliver at få alle industriens aktører til at trække på samme hammel.
- Det er ingen utopi at få 10.000 nye jobs i træ- og byggebranchen, siger Træ- og Møbelindustriforbundets vicedirektør Leif G Gustavsson i Piteå-Tidningen mandag. Udtalelsen falder i anledning af, at skovminister Ulrica Messing indenfor kort tid får præsenteret et forslag for en national strategi udviklet af en regeringsrepræsentant samt repræsentanter fra træ- og byggesektoren.

I Sverige er en høj procentdel af træet i byggeindustrien anvendt i énfamilies huse, mens for eksempel boligkomplekser har dårlig udnyttelse af de fordele og muligheder anvendelsen af træ giver.

Der gemmer sig 10.000 jobs i den svenske træ- og byggeindustri, hvis andele af træ anvendt i boligkomplekser øges.Ifølge Leif G Gustavsson kan man sænke byggeomkostningerne med 6000-7000 svenske kroner pr kvadratmeter ved at øge andelen af træ anvendt i boligkomplekser. Lovgrundlaget for en øget anvendelse har været på plads siden 1994.

Udfordringen bliver at få branchen til at samarbejde lige fra savværks- og skovejere til producenter af døre og vinduer.

- Samordningen af branchen er vigtig. Den er allerede indledt på organisationsniveau, siden skal den også ske på forretningsniveau, siger Tomas Nord fra det svenske Näringsdepartementet, der har repræsenteret regeringen i udarbejdelsen af den nationale plan, i Piteå-Tidningen.

Ud over branchesamarbejdet indeholder den nationale strategi også tiltag indenfor forskning og udvikling. Planen forventes færdig i løbet af den kommende måned,

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096