Estland oplagt til outsourcing
[i]Overvejer din virksomhed outsourcing, er Estland ifølge Danmarks Eksportråd en oplagt mulighed. [/i]
De baltiske lande udgør i dag Europas førende vækstregion, og potentialet for en flerdobling af dansk eksport til regionen er tilstede bl.a. gennem udnyttelse af den goodwill, der er skabt i regionen i de senere år i forbindelse med den danske støtte til regionen.
Danmarks Eksportråd ser Estland som oplagt mulighed for outsourcingEstland er et marked i hastig vækst. BNP voksede i 2002 med næsten 6%, og den høje vækst er fortsat i 2003 bl.a. på grund af øget indenlandsk efterspørgsel støttet af store udenlandske investeringer og stigende bistand fra EU.
Den hastige vækst og den stigende købekraft og efterspørgsel i Estland åbner mulighed for afsætning af helt nye varegrupper fra forbrugsvarer til udstyr mv. til industrien. Der er et stort behov for teknologisk modernisering af dele af den estiske industri og hele landbrugssektoren.
Strukturfondsmidlerne fra EU skaber øgede muligheder for danske virksomheder. Næst efter Litauen modtager Estland flest penge pr. indbygger fra EU’s strukturfonde og forventer at modtage ca. 4,5 mia. kr. i perioden 2004-2006.