23948sdkhjf

Boform rykker ind i hovedstaden

Køkkenvirksomheden med produktion i Aalborg er på vej med et 200 m² stort showroom midt i København.
Den 2. oktober slår Boform dørene op til en grand opening af de nye lokaler, der ligger på Christian IX`s gade i hjertet af København.

Det er Boforms egen designchef, Ove Skou, der står bag designet af lokalerne. Han oplyser, at de nyrenoverede lokaler vil byde på et udvalg af specialdesignede køkkener, badeværelser og garderober.

Og som noget helt unikt står fire faguddannede arkitekter endvidere parat til at hjælpe kunderne med alt fra farvevalg til lysindfald.

Boforms køkkener bliver produceret på eget snedkeri ved Skudehavnen i Aalborg. Fabrikken er på 3.500 m2, og i det centrale Aalborg har Boform endvidere eget showroom.

Bag virksomheden står chefdesigner Ove Skou, der for 30 år siden designede det første Boform-køkken. Fra 1980 til 1993 var Ove Skou eneejer, hvorefter John Kindberg kom til som partner. I 2007 solgte de virksomheden til Skandinavisk Køkkengruppe.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063