Plastkomposit løser problem med kuldebroer
[i]Professor i bygningsenergi anbefaler plastkomposit til løsning af problemer med kuldebroer i vinduer, døre og karme.[/i]
Problemer med kuldebroer i bl.a. vinduer kan løses ved anvendelse af plastkomposit- Plastkomposit har store potentielle muligheder. Materialet er isolerende, stærkt og holdbart og kan bruges i en ramme- og karmkonstruktion. Enten alene eller i kombination med træ, aluminium og PVC. Derved kan man med ret enkle midler opnå en reduktion af varmetabet på 20% eller mere i nogle af profilerne," siger Svend Svendsen, der henviser til nærmere oplysninger i instituttets publikationer.
Hos den danske virksomhed Fiberline Composites, der producerer profiler i plastkomposit oplever man en stigende interesse.
- Plastkomposit kombinerer den styrke og holdbarhed, vi kender fra aluminium og stål, med en høj isolationsevne. Derfor kan det med fordel bruges som både bærende materiale og isolator i bl.a. vinduesrammer, dørtrin, udestuer og facader, siger ingeniør Peter Kidmose fra Fiberline til bygnet.dk.