PP-møbler ramt i dollarfaldet
[i]PP Møbler i Allerød har tydeligt mærket dollarfaldet. Det har gjort ondt på virksomheden, der producerer kvalitetsmøbler tegnet af kendte danske arkitekter som Wegner og Børge Mogensen.[/i]
- Vi tør ganske enkelt ikke spille på valutamarkedet. Det er alt for farligt. Denne virksomhed optog et lån i schweiziske franc for mange år siden, men da vi havde betalt tilbage på det i fem år, skyldte vi stadig det samme. Da besluttede vi, at så vidt muligt skulle vi handle i danske kroner,« siger Søren Holst Pedersen til Berlingske Tidende.
- Vi budgetterede med en omsætning på to mio. kr. sidste år i USA. På grund af valuta-udviklingen fik vi kun en omsætning på 1,4 mio. kr, siger Søren Holst Pedersen.
Han understreger, at priserne på virksomhedens produkter udelukkende er beregnet efter fremstillingspriser. Og da al indkøb foregår i danske kroner, er der ikke plads til at spille på valuta-rouletten.