23948sdkhjf

Gulvbranchens nye frontløber

Med afsæt i gode resultater fra IT-branchen er den nye branchechef Jette Baade nu parat til også at føre gulvbranchen helt i front.
I sidste måned tiltrådte 45-årige Jette Baade som ny chef for Gulvbranchen i Dansk Byggeri.

Hun kommer til Dansk Byggeri fra en stilling som underdirektør i brancheorganisationen for IT-virksomheder, hvor hun fik sat rammevilkårene for udvikling og forskning højt på den politiske dagsorden.

Nu er hun parat til at kæmpe for virksomhederne i gulvbranchen:

- For mig er det virkeligt interessant at hjælpe virksomheder med at identificere deres behov og så kæmpe for, at de kan få opfyldt dem. Når virksomhederne i gulvbranchen får succes, giver mit arbejde mening, siger Jette Baade.

Innovation og den gode historie
Der er mange veje til succes for virksomhederne i gulvbranchen. Én af dem er at fortælle de mange gode historier om gulve, men også innovation står højt på dagsordnen.

At bambus er ved at ramme gulvet, er et godt eksempel på, at man kan anvende eksisterende materialer på en innovativ måde, fortæller Jette Baade:

- Bambus er en af de mest bæredygtige træsorter, der findes, fordi den vokser op på bare seks år. Den slags nyskabelser vil jeg gerne være med til at udbrede kendskabet til, fastslår hun.

Der er dog andet end planker og klinker i Jette Baades tilværelse. I 2009 løb hun således sit første maratonløb i Berlin, og siden er det blevet til Copenhagen Marathon i 2010.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078