23948sdkhjf

Vækstfonden giver færre kautioner

[i]Der gives generelt færre kautioner for lån i Vækstfonden, der samtidig vil satse på mere traditionelle iværksættere frem for IT.[/i]
De seneste tre år er det blevet betydeligt sværere for landets iværksættere at skaffe sig lånekapital til opstart af ny virksomhed igennem lånegarantiordningen Vækstkaution. Den tidligere så populære ordning har således reduceret udlånet til opstartsvirksomheder markant fra 239,7 mio. kr. i 2001 til 49,1 mio. kr. i 2003. Det fremgår af den seneste årsopgørelse for Vækstkaution, skriver ErhvervsBladet.

Da Vækstkaution var mest populær var halvdelen af de virksomheder, der fik kaution iværksættere, mere præcist 54 pct. Hver tredje får støtte Idag er det kun 30 pct. af de helt nye virksomheder, der får Vækstkaution.

- Vækstfonden indkasserede store tab på Vækstkaution i de første år. Vi kautionerede for alt for mange urealistiske forretningsprojekter, som viste sig ikke at være levedygtige, siger kautionschef hos Vækstfonden Niels Kipp Lauesen til ErhvervsBladet. - Nu har vi foretaget en række opstramninger af ordningen, som betyder, at vi har sorteret de mest risikable opstartsprojekter fra.

I dag foretager Vækstfonden en mere gennemgribende risikovurdering, man stiller større krav til sikkerhedsstillelse fra ansøgernes side og ikke mindst kræver man, at de virksomheder, der får lånet kan bevise, at de kan levere salgbare produkter i løbet af det første år. Tidligere var der ingen tidskrav til virksomhedens første salg.

- Vi oplevede tidligere, at særligt nogle af de IT-iværksættere, vi kautionerede for nærmere var en slags udviklingsprojekter med fem-ti mand ansat. Men det er mere traditionelle iværksættere vi skal have fat i, siger Niels Kipp Lauesen til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078