23948sdkhjf

Akademikere skal sikre vækst i MMV’er

[i]På Dansk Industris MMV-konference torsdag lød opfordringen til mindre- og mellemstore virksomheder: overvind berøringsangsten og ansæt akademikere med begge ben på jorden.[/i]
Fremtidens vidensamfund vil kræve mere end den iværksættervilje og det handelstalent, der i dag er hovedkraften i mange små og mellemstore virksomheder. Derfor skal der ansættes akademikere til at løfte vidensniveauet.

- Det er ikke alle akademikere, der kan bruges i de små og mellemstore virksomheder. Men find dem, der har begge ben på jorden. I kan nemlig ikke undvære dem! lød det fra professor ved Handelshøjskolen i Århus, Steen Hildebrandt, på DI konferencen, skriver ErhvervsBladet.

Opfordringen blev bakket op af DI’s forskningschef Charlotte Rønhof, der også mente, at mange om end ikke alle, små og mellemstore virksomheder kan have glæde af at få en akademiker ansat, for at løfte vidensniveauet og kompetencerne. Men mindst lige så vigtigt er det at arbejde med de traditionelle iværksætterkompetencer, skriver ErhvervsBladet.

Videnkompetencer er påkrævet i fremtidens MMV'er.Steen Hildebrandt slog til lyd for, at arbejde for kombinationen af de to typer kompetencer.

- Iværksætteri kan man ikke lære i skolen og på uddannelsesstederne. Det skal læres i virksomhederne. Men mange virksomheder har en berøringsangst for at ansætte akademikere, der er bedre uddannet. Den frygt og skepsis må virksomhederne bide i sig og i stedet bygge bro, for det kan der komme enestående resultater ud af, sagde han på konferencen.

I DI er man opmærksom på de problemer, der kan opstå, når den akademiske verden mødes med virkeligheden i små og mellemstore virksomheder. Ifølge ErhvervsBladet mener Charlotte Rønhof, at en mulighed er at genoplive erhvervsinnovatørordningen, der stoppede med udgangen af 2003.

Det underliggende tema i diskussionerne på hele konferencen var, hvad små og mellemstore virksomheder samt lokale myndigheder kan gøre for at ruste virksomhederne til den stadigt mere globalt orienterede fremtid.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14