Indtjeningen op trods valuta-kurstab
[i]Flexa Møbler A/S har formået at øge indtjeningen på trods af de vanskelige forhold omkring valuta-kurstab på både US dollars og britiske pund.[/i]
Adm. direktør Per Lykke Jensen, Flexa Møbler, lægger ifølge Børsen i det trykte regnskab for 2002/03 ikke skjul på, at årets resultat er negativt påvirket af, at den danske krone er styrket af faldet i forhold til amerikanske dollar og britiske pund.
Det familieejede Flexa Møbler har i mere end 30 år produceret af massive fyrretræsmøbler og er nu en af Danmarks største på området, ligesom koncernen har opnået global førerposition som producent af børne- og ungdomsmøbler i fyrretræ med en klar mærkevare-strategi.
Flexa-koncernen er i dag en international virksomhed med salgsselskaber og konceptbutikker i en række europæiske lande og USA. Derudover har koncernen selskaber med produktion og montage i både Kina og Estland, hvor Flexa også har eget estisk savværk og produktion af brændselspiller. I Estland driver Flexa som de første danskere hotel- og konferencevirksomhed på eget slot og landbrug.
Flexa Møbler A/S har en stærk markedsposition som producent af massive fyrretræsmøbler til Børne- og ungdomsværelser.