23948sdkhjf

Moelven vil ikke længere producere byggeelementer i massivtræ

En længere periode med lav afsætning får nu trævare-producenten til at lede efter nye investorer til Moelven Massivtre AS. Lykkes det ikke, kan en afvikling komme på tale.
Efter seks år med produktion af massivtræ vil Moelven nu ud af aktiviteterne, der er placeret i selskabet Moelven Massivtre AS.

Årsagen er en længere periode med et ordreniveau, der ganske enkelt er for lavt til at få forretningen til at løbe rundt:

- Efter flere års drift med betydelige kapitalbidrag fra ejerne har vi desværre ikke formået at skabe en lønsom drift, siger Åge Holmestad, styreleder i Moelven Massivtre.

- Vi har blandt andet for få opgaver for kunder, som har massivtræ som præference, dvs. hvor massivtræ er beskrevet som en del af løsningen. Det medfører direkte konkurrence med andre materialer, som har en økonomisk eller teknisk fordel, mens massivtræs største fordele i disse tilfælde er begrænset til det æstetiske, uddyber han.

Flere løsninger i spil
Åge Holmestad understreger, at Moelven fortsat har tro på massivtræ som byggemateriale, og koncernen ønsker også i fremtiden at tilbyde massivtræsløsninger. Det skal blot baseres på indkøb frem for egenproduktion.

Den foretrukne løsning er at finde investorer, som vil leje anlægget og fortsætte produktionen. Alternativt kan aktiviteterne sælges med henblik på fortsat produktion.

Sidste udvej vil være at afvikle selskabet. Vælges denne løsning, flyttes dele af produktionsudstyret til Moelvens limtræsproduktion, mens det øvrige udstyr og ejendommen vil blive solgt.

25 ansatte opsagt fra årsskiftet
Det er planen at fuldføre de eksisterende ordrer, og det betyder, at fabrikken vil være i drift frem til jul. Således er de 25 ansatte opsagt pr. 30. december.

- Bestyrelsen beklager beslutningen over for de ansatte og kunderne, men som vi ser situationen i dag, er der ingen vej udenom, slutter Holmestad

Moelven Massivtre AS er ejet af Viken Skog (47,2 %), Moelven Limtre AS (47,2 %) og Krødsherad Kommune (5,6 %). Selskabet har 25 ansatte og realiserede i 2009 en omsætning på 21,2 mio NOK med et driftsunderskud på 7 mio. NOK.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109