23948sdkhjf

Det europæiske vinduesmarked er blevet mindre

En ny undersøgelse konkluderer, at det samlede salg af vinduer i Vesteuropa faldt med 10,8 % i 2009. Tendensen er, at plast-vinduer tager markedsandele.
Nedgangen i byggeriet lagde en betydelig dæmper på salget af vinduer i Europa i fjor. Det oplyser branchebladet Euwid.

Ifølge tal fra det østrigske firma Interconnection Consulting faldt den totale omsætning på markederne i det vestlige Europa fra 20.7 til 18,5 mia. EUR, hvilket svarer til en nedgang på 10,8 %.

Målt på enheder (window units) er salget faldet fra 75,9 til 67,4 millioner – svarende til 11,2 %.

Plast tager markedsandele
Sammenlignet med 2008 har vinduer i plastmaterialer øget sin samlede markedsandel fra 37,7 % til 39,7 %.

Træ/alu er gået en smule tilbage fra 5,7 % til 5,3 %. Det samme er tilfældet for trævinduer, der har mistet 0,7 % og nu sidder på 22,3 % af det samlede marked i Vesteuropa.

Ifølge Euwid er metalvinduer taberen i det samlede billede, men det fremgår ikke, hvor stor den tabte andel er.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079