23948sdkhjf

Senge- og garderobefabrik konkurs: Købere søges

Jabo Møbler producerede især garderobeskabe og sengegavle. Men nu er der stille i produktionshallerne i Spøttrup på Salling.

Det seneste regnskab, som blev offentliggjort i december, viste et sjældent overskud på en halv million. Men det var for lidt til at opveje flere års underskud og negativ egenkapital, for 26. juni blev virksomheden begæret konkurs, og konkursdekretet blev afsagt 3. juli.

Advokat Karsten Cronwald Jensen, der er sagens kurator, ser en virksomhed, som i princippet kunne videreføres, og han bekræfter, at han har været i dialog med virksomhedens seneste ledelse.

- Men det er for tidligt at sige noget om, hvad der kan komme til at ske.. Jeg arbejder ikke på nogen konkret løsning, som er klar til at blive offentliggjort i morgen. Vi sender signalet ud i alle retninger og er åbne over for alle slags henvendelser, siger han til Wood Supply.

Han ser det, der skal til, for at kunne lave en overdragelse.

- Der er ordrebeholdning og der er varelager, men det er også en svær branche, så forskellige ting skal lykkes for at det kan lade sig gøre.

I bedste fald tror han, at virksomheden kan føres videre på samme sted. Eller næstbedst at aktiviteterne føres videre et andet sted.

Det er ikke lykkedes for Wood Supply at indhente en kommentar fra den sidste direktør hos Jabo Møbler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063