23948sdkhjf

Enighed om ny overenskomst for træ- og møbelindustrien

[i]Træets Arbejdsgiverforening oplyser, at der nu er enighed om ny overenskomst for træ- og møbelindustrien. Forliget indgår som en del af det mæglingsforslag som forligsmanden forventes at fremsende og er således først endeligt vedtaget, når resultatet af afstemningen foreligger.[/i]
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark og Dansk Industri for Træets Arbejdsgiverforening har indgået forlig om en ny treårig overenskomst, der dækker ca. 16.000 medlemmer af forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark.

Forliget følger på en række punkter den nyligt indgåede overenskomst på industriens område med forhøjelser af pensionsbidrag, satsreguleringer og udvidelsen af perioden med løn under barsel.

Forliget indeholder et lønmæssigt løft til lærlinge. Dette løft skulle gerne stimulere til øget tilgang til branchens uddannelser samt en række muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden mere fleksibelt.

Overenskomstforliget indgår som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsende og er således først endeligt vedtaget, når resultatet af afstemningen foreligger.

Træets Arbejdsgiverforening anmoder medlemsvirksomhederne om at afvente afstemningsresultatet.

Lasse Jensen, TA: Enighed om ny overenskomst for træ- og møbelindustrien
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125