23948sdkhjf

Junckers-redning giver uro

[i]Der er opstået ny aktionæruro efter redningen af Junckers Industrier. Dansk Aktionærforening vil have belyst, om Junckers' bankforbindelser har melet deres egen kage.[/i]
Den igangværende økonomiske rekonstruktion af trægulvproducenten Junckers i Køge løber ind i spørgsmål fra de nuværende aktionærer. De skal efter planen vedtage at gøre deres egne aktier værdiløse på en kommende generalforsamling, hvorefter de to nye pengemænd, Lorentz Jørgensen og Mogens de Linde, overtager ejerskabet af Junckers med 75 mio. kr. i frisk kapital, skriver Børsen i dag.

Men både Dansk Aktionærforening og Junckers-aktionæren Eivind Dam Jensen fra Esbjerg stiller sig meget kritisk over for redningsplanen, som, de mener i Børsen giver udtryk for, lugter af, at Junckers' kreditorer, især bankerne, har optrådt umoralsk.

Eivind Dam Jensen foreslår tilmed, at de nuværende aktionærer bør få tilbuddet om at deltage med nye aktier i rekonstruktionen på lige fod med Lorentz Jørgensen og Mogens de Linde.

Eivind Dam Jensen mener, at forløbet omkring rekonstruktion illustrerer noget ganske bestemt omkring småaktionærer.

- Vores penge er gode nok i gode tider. Men kan man lave en rævekage, så blæser man på os, siger han og erklærer sig sikker på, at mange Junckers-aktionærer er villige til at »stå last og brast med selskabet«, hvis de får muligheden.

Også Dansk Aktionærforening er ved at undersøge det nærmere forløb om rekonstruktionen. Ifølge foreningens direktør Claus Silfverberg er der flere ting, der ser underlige ud - og han forbereder i øjeblikket sin stillingtagen.

- Det er flere spørgsmål, bl.a. om, hvorvidt kreditorer har varetaget egeninteresser, siger Claus Silfverberg med adresse til selskabets bankforbindelser til Børsen idag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063