Takt og tone i forsikringsverdenen
[i]Formanden for Træets Arbejdsgiverforening Henrik Thorlacius-Ussing beskriver i lederen i det nye Træ og Industri takt og tone i forsikringsverdenen. [/i]
For det første blev min opmærksomhed om forsikringer vakt af meldingerne om massive præmiestigninger i træ- og møbelindustrien. Selv oplevede jeg at blive præsenteret for en præmieforhøjelse på syv gange sidste års præmie!
En anden oplevelse var forsikringsselskabernes udmeldinger om, at provisionen til forsikringsmæglerne skulle gøres synlig.
For det tredje var meldingerne fra forsikringsselskaberne om præmieforhøjelser og mæglerprovision enslydende i en sådan grad, at der i branchen blev talt om »aftalt spil«. Det var svært for mig at se, hvad der begrundede de voldsomme præmieforhøjelser.
Forsikringsselskabernes forklaringer om stigende reassurancepræmier som følge af terroraktioner og naturkatastrofer var sikkert velbegrundede, men ingen andre brancher oplevede tilsyneladende blot tilnærmelsesvis samme stigninger, og hvorfor skulle man ikke tidligere i forsikringsverdenen have bemærket, at træ- og møbelindustrien var så risikobetonet og indarbejdet dette i præmierne.
Mine egne overvejelser om forsikring går på, at virksomheden skal forsikres mod det værst tænkelige. Når uheldet er ude, og virksomheden lammes i kortere eller længere perioder, skal den naturligvis være forsikret, men den behøver måske ikke at være forsikret for et eventuelt driftstab i 24 måneder! Det skulle være mærkeligt, om vi ikke kunne komme i gang noget hurtigere.
Jeg er også kommet frem til, at mange maskiner skal forsikres til dagsværdi og ikke til nyværdi. I mange tilfælde er det muligt at finde tilsvarende maskiner et andet sted i landet. Jeg er også overbevist om, at høje selvrisikoniveauer vil medvirke til - ud over at præmieniveauet sænkes - at holdningen til risici og minimering af disse højnes. Virksomhederne kan med selv en beskeden indsats reducere deres risiko betydeligt.
Nye takter er således slået an, og min opfordring til træ- og møbelindustriens virksomheder er, at de måske skal tænke anderledes og forsikre sig for det tilfælde, at uheldet er ude, og totalkatastrofen indtræffer og ikke betragte forsikringer som adgangsbilletten til at deltage i et (dyrt og avanceret) lotteri.
