Kyocera-Unimerco lander nyt rekordregnskab
Kyocera-Unimerco, der laver skærende værktøjer til blandt andet træindustrien, omsatte i 2016/2017 for 1,052 mia. kr., hvilket er et plus på 4 procent sammenlignet med året før. Det skriver AOH.dk.
På budlinjen steg overskuddet før skat med 16 procent til 85,5 mio. kr. Fremgangen skyldes især et fremragende andet halvår, mens første halvår var mere afdæmpet.
- Vi kan se hos nogle af de andre store spillere på markedet, at det har været det samme for dem. Vi tror måske, markedet er blevet bedre i andet halvår end i første. Noget af vores forretning er også projektforretning, så der kan ligge tilfældigheder omkring fakturering af store ordrer, siger vice president Anders Hegaard til AOH.dk.
Anders Hegaard har samtidig valgt at stoppe hos Kyocera-Unimerco i Sunds ved Herning. Det sker med udgangen af september. Han afløses i stedet af en japaner.
mio. kr. | 2016/17 | 2015/16 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 1.052,5 | 1.013,5 |
EBIT | 85,5 | 76,8 |
Resultat før skat | 81,2 | 73,5 |
Årets resultat | 57,1 | 49,7 |
Balancesum | 822,6 | 764,2 |
Egenkapital | 663,7 | 627,9 |
Antal ansatte | 666 | 662 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2017 |