23948sdkhjf

Møbelfabrik flytter bort - inventarfirma flytter ind

På sit højeste havde Star Furniture cirka 30 mand i produktionen, men efterhånden som virksomheden har taget en drejning i retning af handelsfirma, er man nu nede på 2 mand.

Derfor bliver der ikke længere brug for de 2300 kvadratmeter i Fårvang, hvor Star Furniture hidtil har holdt til.

Firmaet flytter i stedet ind på 1200 kvadratmeter i Them, omtrent 30 kilometer væk.

- Vi nedlægger nu al produktion, og så får vi ikke længere brug for al den plads, siger Star Furnitures direktør Jørn Jensen.

Som rendyrket handelsvirksomhed barsler han nu med planer, som kan vise sig at skabe behov for nye medarbejdere.

Hvad det er for nogle idéer, vil han stadig holde tæt til kroppen.

- Men jeg ser positivt på fremtiden. Med flytningen og nedlæggelsen af produktionen får jeg mere overskud, og det skulle gerne smitte af.

Star Furniture lejer sine gamle lokaler ud til inventarfirmaet Boye Inventar, somi forvejen produktion i Bøstrup mellem Langå og Hammel. 14 kilometer fra de nye lokaler i Fårvang.

Hos Boye Inventar ønsker man endnu ikke at udtale sig om overtagelsen til Wood Supply. På et senere tidspunkt vil inventarvirksomheden offentliggøre sine planer med Fårvang-lokalerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.374