Møbelfirma trodser krise
[i]RBM - tidligere Rabami - er optimistiske i de trængte marked for kontormøbler.[/i]
Firmaet er blandt landets største producenter af kontorstole og hentede sidste år et overskud på en million ud af omsætningen på 144 mio. kr. Og adm. direktør Birger T. Larsen er optimist.
- Vi kommer helt sikkert ud med et plus, der er nogle gange større end sidste år, siger han, der sammen med Spar Nord, Dansk Erhvervsinvestering og private investorer ejer koncernen, til Børsen. Målsætningen er en overskudsgrad på 8-10 procent og en vækst årligt på 15-20 procent.
RBM, der tidligere hed Rabami, satser ifølge Børsen på salg og markedsføring for at holde gang i omsætningen. Virksomheden satser på at producere og sælge designrigtige, ergonomiske kontor- og kantinemøbler til det nordeuropæiske marked. Man producerer fra bunden og har ikke outsorcet.
Markedet for kontormøbler er presset, men RBM er optimistiske.