23948sdkhjf

Kreativ stolekunst i den gode sags tjeneste

Rejseudstillingen ”Charity Chair” med 120 fortolkninger af træstolen ”Ono” landede tirsdag i Danmark. Med blandt de internationale designere er fem danske arkitektfirmaer.
Bag udstillingen står det europæiske arkitektur-magasin AIT og den schweiziske møbelproducent Dietiker.

Under sloganet ''Pimp up my chair" har de inviteret 120 europæiske arkitekter og designere til at deltage i ”Charity Chair”.

Det er der kommet 120 kreative og skæve fortolkninger af træstolen ”Ono” ud af. Stolene bortauktioneres til fordel for børn i townshippen Langa nær Cape Town i Sydafrika, og netop nu er udstillingen på rundrejse til alverdens storbyer i den gode sags tjeneste.

Tirsdag den 12. oktober var turen kommet til København og Bella Center, hvor udstillingen kører frem til den 20. oktober.

I forbindelse med åbningen var Mikkel Westfall fra Årstidernes Arkitekter, som er blandt udstillerne, inviteret til at holde foredrag om processen og glæden ved at arbejde for den gode sag.

I alt fem danske virksomheder er med i udstillingen. De øvrige er C. F. Møller, Søren Robert Lund, KiBiSi og Schmidt Hammer Lassen.

Udstillingen kulminerer med en stor auktion i Berlin første uge af december 2010. Det er dog også muligt at byde på stolene undervejs på turen rundt i Europa, og ifølge Bella Center er der indtil videre modtaget bud for 28.000 EUR.

Foto: BC Design Center
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078