23948sdkhjf

Dansk eksport faldt med 165 mia. kroner i 2009

2009 blev et meget alvorligt år for dansk eksport med en tilbagegang på 17,4 % i forhold til 2008.
Eksportrådet udgav onsdag en rapport om udviklingen i dansk eksport i finanskriseåret 2009, som medførte et tab på 165 mia. kroner i forhold til året før.

Nedgangen startede allerede i 4. kvartal 2008, hvor eksporten faldt med 6,4 %. Udviklingen fortsatte, og i 2. kvartal 2009 var den samlede eksport hele 22,8 % lavere end i 3. kvartal 2008.

Tabet fordeler sig med 91 mia. kroner på vareeksporten og 75 mia. kroner på tjenesteeksporten. Faldet var dog mindre end, hvad mange andre lande oplevede, og i lighed med 2008 vandt Danmark derfor importmarkedsandele i OECD-området.

Trods nedgangen var der således også positive træk at hæfte sig ved i 2009. Udover de øgede importmarkedsandele i OECD-området var det endvidere positivt, at Danmark formåede at fastholde sin markedsandel i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) målt i værdier:

- Denne præstation er særlig positiv i lyset af den større importandel bl.a. Kina og andre emerging economies har taget i OECD-området i en årrække, og den højere omkostningsudvikling og lavere produktivitetsvækst i Danmark i forhold til andre lande, der normalt sammenlignes med, lyder det bl.a. i rapporten.

Læs mere på Eksportrådets hjemmeside
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078