Nordjysk vinduesfabrik genopdager sit irske marked
Vinduesproducenten Idealcombi i Hurup i Thy har før haft en betydelig eksport til det irske marked, men den eksportkanal stivnede på grund af finanskrisen.
Nu er der tøbrud i det irske for den nordvestjyske fabrik.
Idealcombi har holdt øje med sit "gamle" irske marked og sørget for at holde varmet navnt i tilfrosne tider.
Derfor lukrerer Idealcombi nu på, at den irske økonomi er i bedring og at det irske byggeri er kommet op i tempo igen.
- Vi har med relativt fokuseret indsats udvalgt os nogle spændende kunder og muligheder som vi gerne ville være en del af når tiden bød sig siger Claus Winther Larsen, international salgsdirektør hos Idealcombi.
- Derfor kan vi nu glæde os over, at en længere varig indsats på et stort prestigebyggeri på Dublins formentlig dyreste solgt grundareal nu har givet resultat.
Trinity, Lansdowne Place er beliggende på et historisk område i centrum af Dublin, hvor der før stod et par store hoteller. På tomten efter hotellerne bygges nu blandt andet 215 luksuslejlighed.
- For Idealcombi er det en rigtig spændende proces at medvirke i. Dansk design og produkt med vores minimalistiske vinduesløsninger skulle bidrage til ambitionen om at skabe et New Yorker-agtig art deco-miljø. Både arkitekter og bygherre var fra start meget interesseret i vores design, siger Claus Winther Larsen.
Idealcombi håber, at ordren i Dublin kan være starten på et nyt irsk eventyr.