23948sdkhjf

Fortsat forsigtig optimisme i forhold til beskæftigelsen

En rundspørge blandt DI’s medlemmer viser, at en hel del er begyndt at ansætte igen.
For små 14 dage siden kunne Danmarks Statistik offentliggøre, at bruttoledigheden var faldet med 5.100 fra juli til august, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

Ifølge DI er der for øjeblikket ” en langsom, men ubrudt, tendens til stigende beskæftigels e”, og organisationen peger bl.a. på, at en stor del af medlemsvirksomhederne forventer at ansætte inden for den nærmeste fremtid:

- Der er måske ikke ligefrem tale om en ellevild optimisme, men optimismen er der dog, siger DI’s arbejdsmarkedspolitiske chef Steen Nielsen til DI’s nyhedsbrev.

Behov for reformer
Steen Nielsen vurderer, at udviklingen i de kommende år kan føre til, at Danmark kommer til at mangle arbejdskraft.

Ifølge tal fra Institut for Fremtidsforskning vil der således allerede i 2018 mangle 100.000 hænder på det danske arbejdsmarked:

- Vi har derfor behov for arbejdsmarkedsreformer, der kan sikre mere kvalificeret arbejdskraft. Det kan være afskaffelsen af efterlønnen såvel som lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, siger Steen Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062