23948sdkhjf

Gulvproducent tidobler pulver-produktion

Svenske Välinge har store forventninger til sin nyeste opfindelse inden for træfibergulve. Virksomheden har derfor besluttet at øge kapaciteten fra 3 mio. m³ til 30 mio. m³.
I 2011 skal Välinges nyeste produkt, Wood Fibre Floors (WFF) introduceres i Europa og USA, og derfor er virksomheden i fuld gang med at opruste i bestræbelserne på at imødekomme licenstagernes ventede behov for leverancer.

Blandt de nye investeringer er et avanceret og fuldautomatisk anlæg til produktion af det pulver, som bruges til overfladen på laminatgulve.

Anlægget, der vil øge Välinges kapacitet fra 3 til 30 mio. m³ gulve, er ved at blive installeret på virksomhedens fabrik i Viken og ventes fuldt operationelt i begyndelsen af 2011.

- Vi forbedrer hele tiden vores pulverteknologi og er overbeviste om, at den nye produktkategori vil erobre betydelige markedsandele; I første omgang på markedet for laminatgulve og keramiske gulve. For nyligt har vi udviklet en ny teknologi, som gør det muligt at udvikle avanceret trædesign med pulver-baserede overflader. Vi tror derfor på, at pulver vil kunne erstatte papir på samme måde, som DPL tog over efter HPL, siger koncernchef Darko Pervan.

Det nye produktionsanlæg er baseret på avanceret teknologi, hvor træfibre omdannes til pulver-partikler, som efterfølgende blandes med bindemiddel, aluminium-oxid og farvepigment.

Anlægget vil få en kapacitet på 15.000 tons/år svarende til omkring 30 mio. m³ WFF-gulve.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066