23948sdkhjf

Nielaus og Jeki Møbler frygter ikke øst-konkurrencen

[i]Nielaus & Jeki Møbler i Sydvestjylland frygter ikke konkurrencen fra de mange nye virksomheder påmarkedet fra de Østeuropæiske lande. Samtidig er virksomheden optimistisk, hvad angår det tyske marked.[/i]
Indehaveren af Nielaus & Jeki Møbler i Vejrup øst for Esbjerg, Walter Frederiksen, tager konkurrencen fra de mange nye møbelproducenter fra Østeuropa alvorligt, men frygter ikke deres indtog på markedet, skriver ErhvervsBladet.

- Vi mærker den stigende konkurrence fra især østlandene, og vi tager den alvorligt. Men hvis man som jeg driver en sund virksomhed, tror på produkterne og hurtigt er i stand til at geare om til nye kundeønsker, tror jeg ikke på den helt store trussel. Vi har selv rejst derovre for at se på mulighederne, men det er ikke os. Vi vil fortsætte med at drive en nicheforretning herhjemme, siger Walter Frederiksen til ErhvervsBladet.

Polstring er kernekompetencen hos Nielaus og Jeki Møbler i Vejrup.Nielaus og Jeki deltog for nylig på messen i Køln. Her fandt Walter Frederiksen grund til lidt mere optimisme på det tyske marked, der tidligere var virksomhedens største eksportmarked.

-Generelt fornemmede vi en optimisme hos møbelhandlerne, som vi ikke har oplevet i flere år, siger Walter Frederiksen til ErhvervsBladet.

Produktionen i Nielaus og Jeki møbler består af polstermøbler af høj kvalitet med førende danske møbelarkitekter til at trække stregerne, blandt andre de to københavnske designere, Søren Nissen og Ebbe Gehl. 60 pct. af produktionen sælges på hjemmemarkedet. Polstringen udføres af dygtige møbelpolstrere, og er kernekompetencen i produktionen. Trævarer, stel og øvrige komponenter leveres af Tarm Stole- & Møbelfabrik, Gesten Maskinsnedkeri og Bramming Plast-Industri A/S. Nielaus & Jeki Møbler foretrækker mangeårige danske partnere i stedet for udenlandske leverandører, oplyser ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063