23948sdkhjf

Overraskende fald i arbejdsløsheden

[i]Antallet af arbejdsløse er faldet med 1.900 personer i januar måned. En meget positiv overraskelse, lyder det fra økonomisk analytiker. Venstre glæder sig også over udviklingen.[/i]
Arbejdsløsheden faldt overraskende med 1.900 personer i januar, viser de nye tal fra Danmarks Statistik.

I gennemsnit var 182.700 danskere uden job i januar mod 184.600 i december, når der korrigeres for sæsonudsving. Det svarer til en ledighed på 6,5 procent af arbejdsstyrken mod 6,6 procent i december. Faldet kommer højst uventet. Økonomer har spået, at arbejdsløsheden ville nå op i underkanten af 200.000 ledige, før kurven knækkede, og at det tidligst ville ske i årets sidste seks måneder.

Korrigerer man for udviklingen i antallet af aktiverede, er der stadig tale om et reelt fald på 1500 ledige. Senioranalytiker Steen Bocian fra Danske Bank kalder de nye tal for »en meget positiv overraskelse«.

Køen af arbejdsløse er overraskende mindsket i januar.- Vi havde selv forventet en ny stigning i ledigheden i januar. Samtidig er ledighedstallet for december revideret ned med 1100 personer, så arbejdsløsheden er alt i alt 4.000 personer mindre, end vi havde skønnet. Det er overordentligt positivt, og det lover godt for dansk økonomi, siger Steen Bocian.

Logisk nok glæder tallene også regeringspartiet Venstre.

- Venstre konstaterer med glæde, at ledigheden for januar er faldet med 1.900 personer. Det er et beskedent tal, men det viser, at ledigheden er ved at stabilisere sig. Det er første skridt i en forventet udvikling til at få bragt ledigheden ned, siger Venstres finansordfører Kristian Jensen i en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik.

Kilde: Jern & Maskinindustrien

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.194