Majs kan erstatte krydsfiner
Forskere fra University of Illinois har udviklet et majsbaseret kompositmateriale, som skal anvendes i produktionen af møbler og byggematerialer.
University of Illinois har desuden planer om at producere møbler af det allerede patenterede materiale, og der vil til formålet blive anvendt et giftfrit bindemiddel for at skabe et helt grønt produkt.
Produktionen vil finde sted i samarbejde med virksomheden Corn Board Manufacturing Inc., som til foråret er klar med en udendørs møbelkollektion med navnet ”Zee”.
Det bliver tilsyneladende ikke noget problem at fremskaffe råmaterialer til fremstilling af materialet. Forskerne anslår, at der går cirka 1,8 tons skaller og stilke for hver ”acre” sået majs. I USA alene er der 86 mio. acre majsmarker.
En acre svarer til 0,40469 hektar.
Læs mere om produktet på Corn Board Manufacturings hjemmeside .