Det sker: Polen - et overset vækstmarked
Torsdag den 4. november sætter Væksthus Nordjylland fokus på de nordjyske virksomheders muligheder for at skabe vækst på det polske marked.
Sådan lyder vurderingen fra Henrik Thingholm Kristoffersen, konsulent hos Væksthus Nordjylland, som den 4. november sætter spot på det nordjyske erhvervslivs muligheder for eksport og etablering i Polen.
Banker på til top 10
Danske virksomheder er for alvor begyndt at få øjnene op for det polske marked. Siden 2004, hvor Polen blev medlem af EU, er Danmarks vareeksport til landet steget med 79 %, og Polen markerer sig i disse år som en seriøs bejler til pladserne blandt Danmarks 10 største eksportmarkeder.
For at fremme den økonomiske udvikling vil Polen indtil 2013 modtage mere end 67,7 mia. EUR i støtte fra EU. Det svarer til mere end 23 Storebælts-broer og er med til at gøre det polske marked attraktivt for Danmark.
Mødet den 4. november afvikles i tidsrummet 13.30-17.00, og Væksthus Nordjylland har til formålet sammensat et program med flere spændende indlægsholdere.
Læs mere om programmet og tilmelding på www.startvaekst.dk