23948sdkhjf

Ikea renoverer Taastrup-varehus for 300 mio. kroner.

Onsdag den 3. november tager Ikea første spadestik til den helt store ombygning af varehuset i Taastrup, som bliver både ’grønnere’ og mere moderne.
Går alt efter planen, kan Ikea Taastrup i sommeren 2012 slå dørene op til et mere moderne og ’grønnere’ varehus med plads og rum til endnu bedre kundeoplevelser og medarbejderforhold.

Spaden stikkes i jorden om to uger, og herefter skal der graves og bygges. Første store projekt bliver en forlængelse af bygningen på 24 meter.

Alle skal have en god oplevelse – også under ombygningen
Det store projekt løber op i cirka 300 mio. kroner, og varehuschef Peter Steenberg har store forventninger til ombygningen.

Spørger man til hans rolle i processen lyder svaret, at der bestemt ikke kommer til at stå indretningsarkitekt på visitkortet:

- Det bliver ikke mig, der bestemmer, om farven på væggen skal være rød eller hvid. Min vigtigste opgave bliver at sikre, at alt det, der ikke handler om ombygningen, fungerer optimalt efter forholdene. Mit fokus er på kunder og medarbejdere, som fortsat skal have en god oplevelse i Ikea Taastrup, siger Peter Steenberg.

Tradition for kraftsamling
Varehuset indledte forberedelserne til ombygningen lørdag den 18. september, hvor 80 Ikea-medarbejdere fra hele landet var indkaldt til at flytte 2.000 varenumre fra A til B på 30 timer.

- Hos Ikea har vi god tradition for kraftsamling, som er, når kollegaer fra hele landet træder til, når et varehus har brug for hjælp, fortæller Peter Steenberg og tilføjer, at han også havde ansatte i Odense og Aalborg, da Ikea åbnede nye varehuse i disse byer sidste år.

Fysisk er vareudleveringen flyttet til en adresse, som ligger fem minutters kørsel fra varehuset.
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094